En dansk sæddonor opfyldte hundredvis af pars ønske om børn – men år senere begyndte alvorlige kræftdiagnoser at dukke op hos flere af børnene.

Det, der startede som en medicinsk succeshistorie, har udviklet sig til en følsom skandalesag inden for reproduktionsmedicin og genetik i Danmark. En anonym donor hos en stor europæisk sædbank bar en sjælden mutation i et centralt gen i kroppens eget kræftforsvarssystem. Hans sæd førte til fødslen af næsten 200 børn – og hos nogle af disse børn opstod kræft i en tidlig alder.

Sådan opstod sagen i Danmark

Mellem 2006 og 2022 afgav en dansk sæddonor, der i dokumenterne optræder under pseudonymet „Kjeld”, prøver til en stor sædbank. Sådanne institutioner forsyner fertilitetsklinkker verden over – i dette konkrete tilfælde gik prøverne til 67 klinikker i 14 lande. Mindst 197 børn blev undfanget ved hjælp af denne donor, heraf næsten 100 alene i Danmark.

For mange par repræsenterede dette en mulighed, som naturen havde nægtet dem. Trods alvorlige fertilitetsproblemer fik de mulighed for at få et barn. Først år senere begyndte det at tegne sig, at noget var galt med denne donor: Nogle af de undfangede børn fik kræft.

I april 2020 indberettede en klinik til den danske sædbank, at et barn med en kræftdiagnose samtidig bar en bemærkelsesværdig genetisk ændring. Indledningsvis stod det som en enkeltstående sag. Tre år senere kom endnu en indberetning – igen et barn med kræft, igen med den samme genændring. Først da blev donorens prøver underkastet en omfattende genetisk analyse.

Den efterfølgende undersøgelse viste: Donoren bar en sjælden mutation i genet TP53 – en central beskyttelsesmekanisme mod kræft.

TP53 – kroppens „dørmand” mod kræft

Det berørte gen TP53 spiller en slags sikkerhedsrolle i hver eneste celle. Det leverer skabelonen for proteinet p53, som kontrollerer, om en celles arvemateriale er intakt, inden den deler sig. Opdager p53 skader i DNA’et, stopper det celledeling.

Herefter er der to muligheder:

Cellen reparerer skaderne i arvematerialet.
Cellen igangsætter et selvdestruktionsprogram og dør.

På den måde forhindrer p53, at celler med defekt DNA formerer sig ukontrolleret og udvikler sig til tumorer. Fagfolk kalder derfor p53 for „genomets vogter”.

Når TP53 muterer, producerer kroppen ikke længere et fungerende p53. Beskyttelsesfunktionen bryder delvist eller fuldstændigt sammen. Defekte celler kan da langt lettere udvikle sig i retning af kræft. Sådanne ændringer er forbundet med forskellige tumortyper, herunder sjældne og meget tidlige kræftformer hos børn.

Hvorfor donoren selv forblev rask

I den danske donors tilfælde er der ikke tale om en klassisk arvelig sygdom, der sidder i alle kroppens celler. Ifølge den europæiske sædbank blev der påvist en mosaiklignende mutation. Det betyder, at kun en del af hans sædceller bar denne TP53-ændring, mens resten af hans krop ikke gjorde. Manden selv viste derfor ingen sygdomssymptomer.

For de børn, der opstod fra netop de berørte sædceller, ser billedet anderledes ud. De modtog mutationen i hver eneste celle i kroppen fra fødslen. Dermed bærer de fra dag ét en markant forhøjet risiko for bestemte kræftformer, ofte allerede i barndommen.

Hvor mange af de cirka 197 børn der faktisk har arvet mutationen, er uklart. Nogle fik kræft, andre ikke. En del er sandsynligvis bærere af mutationen uden hidtil at være blevet syge. Mange familier lever nu med stor utryghed.

Hvordan kunne mutationen forblive uopdaget?

Inden en mand godkendes som sæddonor, gennemgår han normalt en ret stringent screeningproces. Der testes for seksuelt overførbare sygdomme, mistænkelige infektioner, arvelige sygdomme og grundlæggende genetiske afvigelser. Men dette eksempel afslører en lakune: Mosakmutationer i sæd lader sig ofte ikke påvise med standardtests.

Mutationen i TP53-genet optrådte kun i en del af sædcellerne. Klassiske blodprøver eller simple genscreeninger finder sjældent noget sådant. Det kræver langt mere avancerede og kostbare analyser, hvor kønscellerne undersøges mere grundigt.

Sagen gør det klart, at nuværende testmetoder ikke kan opspore enhver sjælden genændring i sæd – særligt ikke når donoren selv er rask.

Hvad sagen betyder for sædbanker verden over

Reproduktionslæger og bioetikere diskuterer nu, hvor langt forebyggelsespligten skal række. Sædbanker står over for en række praktiske og etiske spørgsmål:

Hvor grundigt skal donorer testes genetisk? Flere tests øger sikkerheden, men driver også omkostningerne markant i vejret.
Hvor mange børn må opstå fra én donor? Jo højere tallet er, desto større er konsekvenserne, hvis et genetisk problem opdages senere.
Hvordan informerer man berørte familier? Særligt børn bosiddende i andre lande er svære at nå.
Hvem bærer ansvaret for senfølger? Sædbanken, klinikkerne, donoren – eller ingen med klar ansvarsplacering?

I nogle lande eksisterer der allerede lofter over, hvor mange børn der må opstå fra én donor. Den danske sag vil formentlig blæse nyt liv i denne debat. Også krav om et internationalt indberetningssystem vinder frem: Hvis en genetisk afvigelse opdages i ét land, bør klinikker i andre stater informeres.

En usikker fremtid for berørte børn og forældre

For de berørte familier handler det langt fra kun om statistik og etik – det drejer sig om helt konkrete livsvalg. Børn med en TP53-mutation må ofte underkaste sig tæt medicinsk opfølgning over mange år for at opdage eventuelle tumorer tidligt. Nogle forældre står over for spørgsmålet, om de skal lade yderligere genetiske tests gennemføre inden for familien.

Hertil kommer den psykiske belastning. Mange par har kæmpet i årevis for et barn og bevidst valgt hjælpen fra en sædbank. Nu erfarer de, at netop denne beslutning udsætter deres barn for en forhøjet kræftrisiko. Det ryster tilliden til reproduktionsmedicinen i sin grundvold.

Sådan foregår sæddonation i Europa generelt

Sæddonation er etableret og strengt reguleret i mange europæiske lande. Et typisk forløb ser således ud:

Forundersøgelse af donoren: Samtale, fysisk undersøgelse samt blod- og sædprøve.
Infektionsscreening: Test for HIV, hepatitis, syfilis og andre smitstoffer.
Grundlæggende genetisk diagnostik: Analyse for hyppige arvelige sygdomme, eksempelvis visse stofskifte- eller blodsygdomme.
Karantæne af prøverne: Sæden nedfryses og frigives først efter fornyet testning.
Distribution til klinikker: Fertilitetscentre anvender prøverne til kunstig befrugtning.

Først i de seneste år er bredere genomdiagnostik gradvist ved at vinde indpas. Den kan opdage langt flere afvigelser, men er dyr og ikke overalt en standardprocedure.

Hvad par med børneønske bør overveje nu

Den, der overvejer behandling med donorsæd, kan med fordel spørge ind til, hvor grundigt den pågældende sædbank tester. Nogle institutioner markedsfører sig med udvidede gentests, andre holder sig til minimumsstandarden. Relevante spørgsmål er blandt andre:

Hvilke genetiske undersøgelser er obligatoriske, og hvilke er frivillige?
Hvor mange børn må der maksimalt opstå fra én donor?
Findes der et system til at informere familier, hvis en genetisk afvigelse opdages på et senere tidspunkt?

Ingen kan udelukke enhver risiko, for selv hos biologiske forældre opstår der spontane mutationer. Men gennemsigtig information fra klinikkernes side hjælper par med at træffe en informeret beslutning – og netop dét vil reproduktionsmedicinen i kølvandet på den danske sag blive målt hårdere på end nogensinde før.